
De stritter ud til alle retninger og har deres helt eget liv – men hvordan tæmmer du de små hår? Fortvivl ikke! Du kan bl.a. undgå fimrehår med en mat hårvoks. Læs med her og få alle 3 tips til, hvordan du tæmmer de strittende skiderikker i artiklen her.
Fimrehår, babyhår… De nye, små hår på dit hoved har mange navne, men ét har de tilfælles: de kan være uregerlige og svære at styre. Du fælder minimum 25 hårstrå om dagen, så på et tidspunkt vil der alt andet lige titte et lille nyt hår frem i din hovedbund. De nye, flyvske hår på hovedet er med andre ord uundgåelige og en del af dit hårs naturlige cyklus. Der er dog hjælp at hente; find stylingprodukterne frem og tæm fimrehårene hurtigt og nemt og uden at du ligner en, der ikke har vasket hår i en uge og har fedtet hovedbund.
Find børsten med naturhår frem og spray et let lag voks hen over børsten. Hvis du ikke har en naturhårbørste i dit hår-kit, kan du bruge en rengjort eller ny tandbørste til udføre tippet. Tæm dine fimrehår ved at rede fra din skilning og ned mod længderne i de områder på hovedet, hvor dine fimrehår dominerer… Og voila! De små, strittende skurke til små hår ligger nu ned uden at din hovedbund ser fedtet ud. Til dette tip har vi anvendt IdHAIR Mé Clay In A Spray, som er nem at dosere med sin spray-funktion.
Rengør en gammel mascarabørste og smør den med lidt serum. Før så børsten hen over de små nye hår på dit hoved fra skilningen og ned mod længderne. Vi har brugt IdHAIR Elements Xclusive Miracle Serum, som kan tæmme de strittende fimrehår og ikke ser fedtet ud på trods af sit høje shine niveau. Det vigtigste er blot, at du husker at bruge en meget lille mængde, hvis du bruger hårproduktet som i tippet her.
Lån lidt voks fra din bedre halvdels toilethylde, og bare rolig, han vil ikke engang opdage, at du har nuppet lidt. Tricket med at lægge de små, nye hår ned med hårvoks handler nemlig om at bruge meget, meget lidt. Det er dog vigtigt liiige at tjekke, om hårvoksen har et højt niveau af shine, inden du kaster dig ud i hårvoks-tricket. For bruger du en hårvoks med for meget glans, kommer dit hår nemt til at se fedtet ud – og det er jo ikke meningen! I tippet her har vi brugt fiberhårvoksen IdHAIR Elements Xclusive Tough Texture.
Tag et lille dup af hårvoksen på en finger og gnid den lidt rundt på fingrespidserne. Påfør herefter hårvoksen der, hvor du har fimrehår ved at køre med let hånd ned over området med de små strittende hår… Du kan faktisk også gå i den modsatte grøft og skubbe fylde ind i dit hår ved rødderne med denne hårvoks – så gemmer de små fimrehår sig i den opbyggede volumen i stedet.
Slut med små strithår - have a nice hair day!
Du vil måske også læse om...