Etageklip til alle hårlængder | Find den rigtige form

Derfor er etageklip en fantastisk frisure

Etager i dit hår kan fremhæve dine smukkeste træk og være det perfekte frisurevalg til dig. Frisuren kan nemlig laves på mange forskellige måder, i alle typer hår og til alle slags ansigtsformer.
Læs med her, hvor vi guider dig til den helt rigtige frisure i etager til din ansigtsform – om din hårtype byder på krøller, fald, tykt eller fint hår. Eller om du har kort, mellemlangt eller langt hår. 
To-delt billede af en kvinde med skulderlangt etageklippet shag, der er krøllet. Kvindens hårfarve er rødbrun og hun har pandehår. Hun smiler til kameraet og er iført en hvid top med stropper. Baggrunden består af lyserøde blomster.

Butterfly shag
– en hot etageklip i 2024 til mellemlangt hår

Etageklip i mellemlangt hår tilfører volumen, bevægelse og struktur til frisuren. Her i form af en Butterfly Shag, som er en af de 10 trends, vi spor for hårmoden 2024. 
To-delt billede af en kvinde med langt etageklippet, glat, blondt hår. Hun smiler til kameraet og er iført en sort top. Baggrunden består af store, lyserøde blomster.

Butterfly Cut
– en hot etageklip i 2024 til langt hår

Etageklip i langt hår kan gøre håret lettere, booster volumen, pifter looket op og skaber lækre lag.

Skab volumen med etageklip i fint hår og tag tyngden af tykt hår

Du har brugt et hav af gode hårprodukter for at få volumen i dit hår, og alligevel ender det med at se ud som en flad pandekage på toppen i løbet af kort tid. Men bare rolig, du er ikke alene, og der er en løsning på hårsituationen!

Hvorfor er etageklip en god løsning i fint hår?

Rigtig mange skandinaver er udstyret med silkeblødt, fint hår, uden super-meget fylde og som let bliver fladt på toppen. Det kan en etageklip dog være løsningen for. 

Du kan nemlig skabe volumen i dit hår ved at få klippet håret i etager. For når dit hår falder i forskellige længder, kan det være med til at skabe mere volumen og bevægelse i det fine, tynde hår.
Billede af fire IdHAIR Elements Xclusive stylingprodukter: Intense Hairspray, Styling Foam, Styling Wax, og Volume Powder. Produkterne er placeret foran en baggrund af lyserøde blomster.

Hvordan styler jeg etageklippet fint hår?

Når du har fået klippet etager i dine lokker, fortjener håret at blive stylet med skønne stylingprodukter. Brug Volume Builder – et fænomenal hårpudder fra Elements Xclusive, som med garanti kan løfte dit hår ved hovedbunden og skabe masser af flot fylde. Har du drysset nok magisk hårpudder ind ved hårrødderne, kan du nemt re-style og løfte håret i løbet af dagen, hvis du synes, håret begynder at blive fladt igen.

Elements Xclusive indeholder også andre lækre stylingprodukter, som vil passe til det fine etageklippede hår. For eksempel den skønne Styling Foam, der giver masser af fylde og holder frisuren på plads, eller Tough Texture , som du kan bruge til at re-style frisuren med. Afslut looket med et finish-produkt, der fikserer og giver glans, eksempelvis Intense Hairspray.
To-delt billede af en kvinde med skulderlangt etageklippet, krøllet, mørkebrunt hår og pandehår. Hun kigger fremad med et neutralt ansigtsudtryk og er iført en blå fløjlstop. Baggrunden består af lyserøde blomster.

Er etageklip også til krøllet og tykt hår?

Ja, etageklip er også eminent til den tykke eller krøllede manke, hvis du er velsignet med sådan en. En omgang etager i håret er nemlig en fin måde at få taget noget af tyngden af, så håret bliver mere medgørligt. En Mullet vil være en rigtig flot version af etageklip til dig, hvis du har krøllet hår, hvor fronten klippes kortere end bagpå. 

Mullet-frisuren er en kontroversiel frisure, der har oplevet en come back i de senere år. Du kan kende frisuren på den korte front og den lange nakke. En Mullet kan være både rå og elegant afhængig af, hvordan den styles. Uanset hvordan en Mullet styles, er det en frisure for dem, der tør tænke ud af boksen. 
Billede af fire IdHAIR Elements Xclusive stylingprodukter: Fiber Foam, Curl Definer, Spray Wax, og Intense Hairspray. Produkterne er placeret foran en baggrund af lyserøde blomster.

Hvordan styler jeg mit etageklippede, krøllede hår?

Brug en hårmousse og krøllecreme til at definere den smukke struktur i dit hår, så den etageklippede, krøllede manke kan tage sig mageløst ud hele dagen. Modellen på billedet ovenfor har fået stylet sit hår med Fiber Foam, Curl Definer, Spray Wax og Intense Hairspray – alle sammen skønne stylingprodukter fra Elements Xclusive. 

Udforsk i stedet Curly Xclusive, hvis du på udkig efter en stylingserie til dine etageklippede Curly Girl krøller. 
Udforsk Curly Xclusive

Etager i kort, mellemlangt og langt hår

Kort, mellemlangt, skulderlangt eller laaaangt hår – hårets længde spiller (næsten) ingen rolle, når du overvejer at få klippet lokkerne i etager. Du kan sagtens have langt hår med etager og dermed beholde de lange lokker! Du kan få etageklipning i hele håret, eller du kan vælge de yderste lag afhængig af din hårtykkelse og -længde samt hvilken frisure, der passer bedst til din ansigtsform. 
 
Læs med videre, hvor vi guider dig til, hvordan du bør få dit hår klippet i etager i forhold til din ansigtsform. 
Illustration af fem forskellige ansigtsformer: oval, rund, firkantet, lang og hjerteformet. Hver ansigtsform er tegnet med enkel kontur.

Tips til etageklip og ansigtsformer

En god, velklippet og flot frisure i etager fremhæver først og fremmest dine bedste ansigtstræk, og nedtoner dem, du måske ikke ønsker at trække opmærksomheden til.
Illustration af en oval ansigtsform. Ansigtet er tegnet med enkel kontur og har en neutral udtryk.

Jeg har en rund ansigtsform
– hvordan skal etagerne klippes i mit hår?

Giv dit ansigt længde, hvis din ansigtsform er rund. Her er det en god idé at få klippet etager, så du får mere fylde på toppen af hovedet. 

Sørg for, at frisuren ikke fylder så meget i siderne og lad gerne længden gå ned under kæbelinjen i en smuk kort til mellemlang frisure. På den måde får det dit runde ansigt mere længde og kommer til at syne harmonisk.
En kvinde med rund ansigtsform og kort etageklippet, blondt hår
Se bare på billedet her, hvor smukt etagerne giver den runde ansigtsform mere længde!
Illustration af en firkantet ansigtsform. Ansigtet er tegnet med enkel kontur og har en neutral udtryk.

Hvordan skal etagerne klippes i mit hår
– når jeg har kvadratisk ansigtsform?

Blødgør med bølger, hvis du en firkantet ansigtsform. Her kan en etageklip gøre det lettere at style dit hår i bølger eller lade dit naturlige fald og bevægelse komme frem. Og det er det look, du bør stræbe efter. Bølger bløder nemlig op på din ansigtsform, hvor det helt glatte hår let kan få dit firkantede hoved til at se endnu mere kantet ud.
To-delt billede af en kvinde firkantet ansigtsform og skulderlangt, etageklippet, bølget, rødbrunt hår og pandehår. Til venstre ses et nærbillede af håret, mens hun til højre kigger fremad med et neutralt udtryk, iført en sort turtleneck. Baggrunden består af lyserøde blomster.
Bølger i etageklippet hår bløder den kvadratiske ansigtsform mere op!
Illustration af en oval ansigtsform. Ansigtet er tegnet med enkel kontur og har en neutral udtryk.

Min ansigtsform er oval
– hvilken etageklippet frisure fungerer bedst?

Undgå volumen i toppen, hvis dit ansigt er oval-formet. Her kan du have supermeget glæde af en etageklip, der giver fylde og liv til manken. Med den ovale ansigtsform kan du bære mange forskellige looks, styr dog udenom langt og helt glat hår, da det bare vil understrege den aflange form og gøre dit ansigt endnu længere at se på. 
Illustration af en aflang ansigtsform. Ansigtet er tegnet med enkel kontur og har en neutral udtryk.

Hvordan skal jeg få klippet etager i håret
–når jeg har aflang ansigtsform?

Undgå glat og langt hår, når du har en aflang ansigtsform. Den aflange ansigtsform minder om den ovale bare smallere og længere. Har du en aflang ansigtsform, kan du med fordel vælge en etageklip – og gerne kun med længde til skuldrene. 

Med en skulderlang etageklippet frisure, får du fylde omkring ansigtet, og ansigtet kommer til at fremstå kortere. Etager, der indrammer ansigtet, får nemlig ansigtet til at se kortere ud. Undgå derfor langt, glat hår, da det kan få din ansigtsform til at syne endnu længere!
Illustration af en hjerteformet ansigtsform. Ansigtet er tegnet med enkel kontur og har en neutral udtryk

Jeg har et hjerteformet ansigt
–hvilken etageklip klæder mig bedst?

Gå efter lange etager, når du har et hjerteformet ansigt. Og så kan du med fordel vælge en frisure, der har lidt længde og volumen ved siderne. Det vil være supersmukt til de høje kindben, der gradvist bliver smallere ned mod kæberne – hvilket er det, der kendetegner det hjerteformede ansigt. 

Undgå i øvrigt for meget fylde på toppen, og det helt korte hår med meget fylde – det forlænger nemlig ansigtsformen og trækker opmærksomheden ned til hagen. Vælg derfor i stedet lange etager, der starter under de smukke, høje kindben.
To-delt billede af en kvinde med langt, etageklippet bølget, blondt hår. Hun kigger fremad med et neutralt udtryk, iført en mørkeblå top. Baggrunden består af lyserøde blomster.
Lange etager og volumen i siderne klæder det hjerteformede ansigt!
Nu skulle du gerne være ’i god form’ til etageklip – så afsted med dig til frisøren og få en klipning, der passer perfekt til din ansigtsform og hårtype. Rigtig god fornøjelse!



Have a nice hair day
     Instagram
Tag dine egne billeder med #idhairdk og få muligheden for at inspirere andre, samt få chancen for at blive vist på vores Instagram-profil.