Conditioner | Sådan bruger du den rigtigt

5 tips til korrekt brug af conditioner

Du står under bruseren og har lige vasket dit hår med en skøn shampoo. Nu er det tid til at forkæle dine lange lokker med en conditioner. Men bruger du den rigtigt? Vi giver dig 5 tips til korrekt brug af conditioner.
Læs med her, hvor vi guider dig frem til korrekt brug af det blødgørende hårprodukt, der både findes i en ”traditionel” udgave, som skal skylles ud og en leave-in udgave, der – som navnet antyder – skal blive i håret og dermed ikke skylles ud. 
 
 Den fælles fordel de to typer af conditioners tilbyder, er at blødgøre dit hår og gøre det lettere for dig at børste de lange lokker efterfølgende.
To-delt billede af en kvinde med skulderlangt, mørkt hår, der står under en bruser og vasker hår. Til venstre ses kvinden med hænderne i håret, mens vandet løber ned over hende. Til højre ses en tekstur af hvid conditioner.

Traditionel conditioner

De fleste conditioners er af den type, du skal bruge i forbindelse med en hårvask og som skylles ud igen. 

Når du skal vælge en conditioner er det måske lidt som at stå foran en buffet af muligheder. Du står der og tænker: "Hvad i alverden skal jeg vælge?" Trick'et er at tænke på dit hår som din bedste ven, der har særlige behov. Hvis dit hår er på den fine eller tynde side, så skal du gå efter en "let" conditioner.

Og hvad er så en let conditioner? Tænk på det som en letvægts bodylotion sammenlignet med en tung body butter – du ved, noget der fugter og plejer, uden at dit hår føles som om det har fået en tung rygsæk på. En let conditioner sørger for at give dit hår lige præcis det, det har brug for, uden at tynge det ned eller gøre det fedtet.

Tip 1 Hvornår skal jeg bruge en traditionel conditioner?

Brug altid den traditionelle conditioner som en afslutning efter din hårvask, og forkæler du sommetider dine lokker med en hårkur, skal du bruge den mellem shampoo og conditioneren. For ud over at blødgøre dit hår, har conditioneren også den egenskab at lukke dit hårstrå bedre end en shampoo. Det er blandt andet det, der er med til at give dine lokker det her smukke shine.
Billede af en flaske Curly Xclusive Cleansing Conditioner. Flasken er beige og står foran en baggrund med hvid conditioner.

Tip 2 Må jeg bruge conditioner i hovedbunden?

Ja, du kan sagtens bruge conditioner i hovedbunden, især når den skriger på lidt ekstra kærlighed og fugt, og conditioneren er udviklet specifikt til det område. Generelt siger vi dog: Hold conditioner til dine hårspidser og længder for at undgå at få fladt og fedtet hår. 

Så ja, du kan godt bruge conditioner i hovedbunden, men vælg det rigtige produkt, og brug det klogt! Start altid med at påføre conditioner i enderne af dit hår, arbejd dig så opad og stop inden du rammer hovedbunden –medmindre du som sagt bruger noget, der målrettet er lavet til hovedbunden.

Hos IdHAIR har vi nogle lækre conditioners, som du trygt kan bruge i hovedbunden. Vores Cleansing conditioner fra Curly Xclusive er ikke bare en conditioner, men også en slags shampoo, som du vasker og fugter ikke bare krøllet hår, men også til dig uden - megasmart, ikke? Og så har vi No 7.2 fra Solutions-serien, som er supergod til at tage sig af hovedbundsproblemer der forårsager tidligt hårtab. 
Billede af en flaske Solution Conditioner. Flasken er mørkebrun med en grøn etiket med tallene 7.2 og står foran en baggrund med hvid conditioner.
Billede af en flaske IdHAIR Sensitive Xclusive Everyday Conditioner. Flasken er lyseblå og står foran en baggrund med hvid conditioner.

Tip 3 Hvor længe skal conditioner sidde i mit hår?

Giv altid din conditioner lov til at sidde i dine lokker i nogle minutter, inden du skyller håret efter. På den måde giver du hårproduktet lov til at arbejde og blødgøre dit hår – ellers er det jo bare spild af tid og lækker conditioner! 

To-delt billede af en kvinde med skulderlangt, mørkt hår, der står under en bruser og vasker hår. Til venstre ses kvinden med hænderne i håret, mens vandet løber ned over hende. Til højre ses en tekstur af hvid conditioner.

Tip 4 Må jeg lade rester af conditioner sidde i mit hår?

Både ja og nej! Det afhænger af din hårtype. Generelt bør du vaske conditioneren grundigt ud af håret, når den har siddet tilstrækkeligt længe i dit hår. Rester af conditioner i håret kan nemlig give dig fedtet hår hurtigere – og fedtet hår er bare ikke fedt at bære rundt på! 

Men selvom det generelt er en god idé at skylle conditioner grundigt ud for at undgå fedtet hår, kan Curly Girl-metoden kræve en anden tilgang, hvor en smule conditioner efterlades i håret for at maksimere fugt og definition. Det handler om at finde en balance, der passer til din unikke hårtype og krøller. 

Læs med videre, hvor vi guider dig til, hvilke conditioners der er specielt udviklet til at blive siddende i dine lokker – nemlig leave-in conditioners.  



Tip 5 Brug en leave-in conditioner

Som nævnt ovenfor er der udviklet nogle specifikke conditioners, som du trygt kan lade sidde i håret, og det ligger nemlig også i navnet; leave-in conditioner.  Der findes generelt 3 typer af leave-in conditioners, som alle er supergode til at fugte og blødgøre håret. Hvilken en der er bedst for dig, afhænger af din hårtype. Læs med videre og kom skridtet nærmere, hvilken type leave-in conditioner, der kunne være noget for dig. 
Billede af en flaske IdHAIR Elements Xclusive 911 Rescue Spray. Flasken er råhvid og står foran en baggrund med bobler.

Leave-in conditioner som spray

Den mest almindelige leave-in conditioner er i sprayform. Spray den i frottétørt hår efter din hårvask og red herefter dit hår. Spray-conditioneren er god til alle hårtyper – også fint hår. Hos IdHAIR har vi både med parfume fra Elements Xclusive og uden parfume fra Sensitive Xclusive.
Billede af en tube Id Hair Elements Xclusive Moisture Leave-In Conditioning Cream. Tuben er grå og står foran en baggrund med hvid conditioner.

Leave-in conditioner som creme

En anden type leave-in conditioner finder du i creme-form. Tænk på creme leave-in conditioner creme som dit hårs dagcreme. Det er ikke bare noget, du smækker i håret efter badet; det er din go-to for fugt hele dagen, og så kan sådan en creme endda hjælpe med at holde frizz i skak! 

Elements Xclusive Moisture Leave-In Cream er et godt eksempel på en sådan en fantastisk fugt-booster. Brug leave-in conditioneren i både vådt og tørt hår – og hvis du bruger den i tørt hår, siger du sågar farvel til statisk hår – ret cool, ikke? Det er som at give dit hår en lille opfrisker midt på dagen.

Prøv i øvrigt at mixe Elements Xclusive Moisture Leave-In Cream med lidt af din yndlings hårgelé eller et andet stylingprodukt for at få det perfekte look. Det er som at have din egen lille cocktailstation for dit hår. 

Men husk, hvis dit hår er superfint, så kan en leave-in creme måske være lidt for meget af det gode og dermed tynge dit hår.
Billede af en flaske IdHAIR Elements Xclusive Colour Treatment Mousse. Flasken er råhvid med en guld etiket og står foran en baggrund med hvid conditioner.

Leave-in conditioner som mousse

En tredje type af leave-in conditioner er i skum-form, der fordeles som en helt almindelig skum i fugtigt hår. Det gode ved en mousse er, at den er utrolig let og tynger dermed ikke fint hår. Prøv eksempelvis vores skum-conditioner Colour Treatment Mousse fra IdHAIR Elements Xclusive. Og du må altså gerne bruge den, selvom du ikke har farvet dit hår! 

Hvilken conditioner skal jeg så vælge?

Den conditioner, som passer til din veninde, er måske slet ikke, den dit hår har brug for. Og det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvilken én der passer netop dit hår bedst. Derfor anbefaler vi altid, at du spørger din frisør til råds om, hvilken conditioner, der er den rigtige for dine lokker.  

Og så var der hovedreglen om, at desto finere eller tyndere hår du har, desto ”lettere” conditioner skal du bruge. Det kan nemlig give en klasket manke at bruge en tyk og nærende conditioner som IdHAIR Elements Xclusive Repair Conditioner, hvis du har et meget fint hår – den er simpelthen for tung. Derfor skal du måske vælge en let leave-in spray conditioner i stedet, hvis du har fint hår eller conditioneren fra Sensitive Xclusive.




Have a nice hair day
     Instagram
Tag dine egne billeder med #idhairdk og få muligheden for at inspirere andre, samt få chancen for at blive vist på vores Instagram-profil.