Med succes følger også ansvar, og vi vil gerne være med til at gøre en forskel. Det giver en rar følelse i maven.
Corporate Social Responsibility hedder det så fint, men vi kalder det bare "en rar følelse i maven" og socialt ansvar.
Vi er et 100% dansk firma, som tror på at den succes som vi oplever i rigtig mange lande, skal komme andre til gode. Derfor har vi altid mindst et socialt forankret samarbejde i gang. Det falder os helt naturligt og ganske kort tid efter vi åbnede dørene i 1986, begyndte vi at støtte det første i rækken af gode formål. Dengang hed det vist ikke noget fint, men det føltes bare rigtigt. Nogle gange er det korte samarbejder og andre gange løber de over mange år.
Udover sociale samarbejder har vi også en helt klar holdning til vores aftryk på den verden vi lever i. Bæredygtighed er et stort begreb og et kæmpe ansvar, men vi arbejder os hver dag tættere og tættere på. Vi har specielt fokus på emballagegenbrug samt Co2 udledning.
Ehlers-Danlos foreningen er en organisation, der arbejder for at forbedre livskvaliteten for mennesker med Ehlers-Danlos syndrom. Hos IdHAIR har vi valgt at sponsorere foreningen for at støtte deres vigtige arbejde med at øge bevidstheden om denne sjældne genetiske lidelse og forbedre livskvaliteten for dem, der er berørt af den.
Den største Beauty Camp i Danmark, og den arrangeres mellem 26 forskellige ungdomsuddannelser. Det er en helt unik og uforglemmelig oplevelse for unge i alderen 13-17 år. Campen varer i 3 dage og er fyldt med velvære, læring, styling, fællesskab og masser af hygge på tværs af landets ungdomsskoler. Beauty Camp består af flere forskellige workshops og masser af underholdning. IdHAIR er en del af Beauty Camp og sponsorerer produkter til brug på dagene, men også gaver de unge kan tage med hjem.
Ehlers-Danlos foreningen er en organisation, der arbejder for at forbedre livskvaliteten for mennesker med Ehlers-Danlos syndrom. Hos IdHAIR har vi valgt at sponsorere foreningen for at støtte deres vigtige arbejde med at øge bevidstheden om denne sjældne genetiske lidelse og forbedre livskvaliteten for dem, der er berørt af den.
Værestedet Aarhus er et helt fantastisk sted. Her kan udsatte medborgere komme og få den hjælp de måske ikke kan finde andre steder. Her er hjælp mod misbrug, komme væk fra gaden, få lidt mad eller måske bare få noget varme og en snak. Med medmenneskelighed, tid og pædagogik løser stedet mange af de problemer, som ikke kan løses andre steder.
Vi støtter op om projektet med julegaver, samt sponsorer produkter til bad og toiletter for brugerne.
Det var en rar følelse i maven, da vi sammen med danske frisører kunne støtte brysterne i forbindelse med Lyserød lørdag. Frisørerne købte så mange lyserøde nitril-handsker til deres saloner, at vi med glæde kunne donere 9.000 kr. til velgørenhedsformålet. For hvert lyserødt handske-tilbud der er blevet solgt, har IdHAIR doneret 100 kr.
Make-A-Wish Danmark giver oplevelser til børn og unge med livstruende sygdomme.
Det vil vi gerne støtte op omkring, og derfor har vi bortauktioneret vores kollektionstøj fra vores Danmarksturne og det indbragte 8.000 kr. Dette flotte beløb har vi rundet op til 25.000 kr., som Make-A-Wish kan bruge i deres betydningsfulde arbejde.
Børn bliver desværre også syge, og nogle gange er det så alvorligt at en indlæggelse er nødvendig. Og her er hospitalsklovnenes evner til at sprede smil og glæde en meget vigtig brik i at gøre forløbet så overkommeligt som muligt for børnene og deres familier. Vi har samarbejdet om en ”Klovneshampoo” samt børneklippeslag, hvor der gik et beløb for hver solgte enhed.
Et cykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier. Hele succesen med Team Rynkeby er bundet op på opmærksomhed og sponsorer. Udover det økonomiske for børn og deres familier, har det også den positive sidegevinst at over 1.000 personer hvert år får motion via cykling og Team Rynkeby.
Vi er sponsor for Team Rynkeby Trekanten.
Look Good, Feel Better er et fantastisk projekt, som afholder makeup og hudpleje kruser for kvinder i kræftbehandling.
Projektet handler i sin enkelthed om at skabe glæde og få kvinderne til at gøre noget for sig selv i en svær tid.
Projektet er lidt skævt, men et rigtig godt et af slagsen. Fanny rejser verden rundt med Pølle (Pølsevognen) og hendes pølseagenter (Medarbejdere). På den måde skaber de opmærksomhed på menneskelige problemer i nogle af verdens mest fattige områder, samt rejser penge til mindre projekter, så det får en værdi for den enkelte som modtager hjælpen.
Det er også muligt at leje Pølle med en agent til et privat eller firmaarrangement.
I forbindelse med vores omlægning til elbiler, har vi også udnyttet vores tag med et stort solcelleanlæg, som kan bidrage med driftstrøm, men i særdeleshed med strøm til når vi lader elbiler. Modsat derhjemme sker opladningen af elbiler typisk i dagtimerne, og dermed er solceller den perfekte partner til dette.
Hvis man træder indenfor i vores kontorbygning, bliver man mødt af en stor informationsskærm som hele tiden fortæller hvor meget strøm vi pt. genererer og hvor meget vi har sparet i form af kul og træ.
Med en vognpark af vores størrelse finder vi det naturligt, at vi er med til at nedbringe den mængde Co2 vi udleder hver dag. Det har vi valgt at gøre ved at investere i elbiler til de medarbejdere, hvis kørselsmønster gør det muligt. Endvidere er vi varme fortalere for at andre medarbejdere ser mulighederne i elbiler privat.
Men for at dette skal virke, skal opladning også være nemt og bekvemt. Derfor har vi opsat 7 stk. 22 kW Clever-standere, så medarbejdere kan lade, mens de er på kontoret. Udover dette er alle ladere tilgængelige efter kl. 16:00 (3 er tilgængelige døgnet rundt) for gæster og beboere i området eller bare for elbilskørere, som har brug for strøm.