Glattejern | Find den rigtige temperatur

Hvilken temperatur skal jeg indstille mit glattejern til?

Svaret er enkelt: Indstil det efter din hårtype! Glattet hår, krøllet hår – glattejern kan style dine lange lokker på flere forskellige måder og give dig den skønneste følelse af en god hårdag. Men varmen fra dit glattejern kan virkelig skade dit hår, hvis ikke du indstiller temperaturen efter din hårtype. 
Læs med her, hvor vi guider dig til den rette temperatur med glattejern for netop dit hår og giver dig 3 tips til, hvordan du optimerer din brugsoplevelse med dit glattejern.
Du står med glattejernet i hånden og er klar til at style dine lange lokker. Men hvilken temperatur skal du indstille jernet på? Mange glattejern giver dig muligheden for selv at indstille temperaturen.   

Men bare fordi du kan sætte temperaturen helt op til 230oC på nogle glattejern, er det ikke ens betydende med, at du skal gøre det. Din hårtype er nemlig altafgørende for, hvilken temperatur, du bør indstille glattejernet på.
Indstil glattejernet efter din hårtype

Indstil glattejernet efter din hårtype

Du er måske blandt de mange skandinaviske kvinder, der bærer rundt på et fint til normalt hår, men selv inden for det spænd, kan der være stor forskel på, hvor meget varme dine lange lokker kan holde til fra dit glattejern eller krøllejern. Er du i tvivl om, hvilken hårtype du har, kan du spørge din frisør til råds. 



Fint/skadet hår: 175oC-185oC

Når dit hår er så skrøbeligt som silke, hvad enten det er fra naturens side eller efter alt for mange permanente hårbehandlinger som afblegning, hårfarvning eller permanente krøller, tåler dit hår ikke særlig høj varme, når temperaturen på glattejernet skal indstilles.

Fint/stærkt hår: 185oC-195oC

Dit hår kan tåle noget mere varme, hvis du har et stærkt, fint hår. Du skal dog stadig være påpasselig med varmen fra glattejernet.

Normalt/skadet hår: 195oC-210oC

Sæt temperaturen på dit glattejern til 195oC, hvis du har lokker, der er i en normal tilstand, eller skadet en smule af f.eks. kemiske behandlinger som hårfarve.

Normalt/stærkt hår: 210oC-220oC

Jo stærkere og tykkere dit hår er, desto mere varme fra glattejernet kan lokkerne holde til. 

Tykt hår: Op til 230oC

Du kan klatre længere oppe af varmestigen, hvis du har tykt hår. Her kan du style dine lokker med glattejernet på 230oC. Dog anbefaler vi, at du starter med en lavere temperatur end 230oC og arbejder dig opad i varmegraderne, hvis stylingen med glattejernet ikke giver synlige resultater. 

Læs med videre, hvor vi giver dig 3 tips til, hvordan du optimerer din brugsoplevelse med dit glattejern.
<span class="box--sub-heading content-white content"> 3 tips til dit glattejern</span>

3 tips til dit glattejern

Tip 1: Husk varmebeskyttelse

Brug altid varmebeskyttelse, inden du styler dine lange lokker med dit glattejern. Hvis du bruger hårproduktet i tørt hår, skal du huske at lade produktet trænge ind i dine lokker, inden du begiver dig ud i stylingen med glattejernet.

For hvis du bruger glattejernet på fugtigt hår, kan du risikere at lave varmeskader på dine lokker – og det er jo netop det, du vil undgå, når du sprøjter varmebeskyttelse i. Prøv eksempelvis Heat Protect fra Me, som med få sprøjt beskytter dit hår mod varmen fra dit glattejern, føntørre og andre hårstylere. 

Tip 2: Brug glattejern med jævn varme

Sørg for at anskaffe dig et glattejern, der varmer jævnt, så du ikke behøver at køre jernet igennem håret flere gange. Jo mere du udsætter dine lokker for varme, desto større er risikoen for, at du laver skader på dit hår. IdHAIRs Frame Styler glattejern har single-stroke plader, der gør det lynhurtigt at style håret med. 

Tip 3: Rengør dit glattejern

Grib fat i en fugtig klud og gnub! Et snavset glattejern kan hive fast i dine hårstrå og dermed skade dine lokker.

Det er uundgåeligt, at der ikke kommer rester af hårprodukter på dit glattejern. Derfor bør du af og til tjekke efter, om det er tid til at rengøre det. Ofte er det nok med en fugtig klud, men ved genstridigt snavs kan du bruge lidt husholdningssprit på en klud. Husk for gud skyld at rengøre dit glattejern, når det er afkølet og med stikket trukket ud af stikkontakten – vand og el er ikke den bedste kombi! 

Vi håber, at stylingen med dit glattejern går glat efter at have læst denne lille guide.


Have a nice hair day
     Instagram
Tag dine egne billeder med #idhairdk og få muligheden for at inspirere andre, samt få chancen for at blive vist på vores Instagram-profil.