B2B salgs- og leveringsbetingelser 

Alle priser er ekskl. 25 % moms og evt. afgifter i danske kroner. Hvis andet ikke nævnes, er valutaen danske kroner.

Den angivne pris på bestillingstidspunktet er den gældende pris. Varer faktureres til den aktuelle pris på bestillingstidspunktet, og prisen ændres IKKE hverken ved prisfald eller prisstigning.

Der tages forbehold for prisfejl mv. som følge af valutaændringer, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer og trykfejl.

IdHAIR A/S forbeholder ejendomsretten til varer købt på kredit, indtil den fulde købssum er betalt.

Alle udgifter i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler køber.

Returnering

Der er som udgangspunkt ingen fortrydelsesret ved køb af produkter hos IdHAIR A/S. 

For at kunne benytte sig af returnering skal varen returneres i samme stand som ved overdragelsen, og det skal ske efter aftale med IdHAIR A/S. Produkterne skal være fri for klistermærker og andet, som ikke er en del af emballagen.

Der er ingen returneringsmuligheder på bestillingsvarer som f.eks. Sinelco, inventar og tilbudsvarer.

Betaling

Betaling er, hvis andet ikke er anført, netto 14 dage.
Der påløber renter fra forfaldsdatoen med 2 % pr. påbegyndt måned.

Fragt

Der lægges fragtgebyr på alle ordrer. Ordrer over 900 kr. ekskl. moms er dog undtaget.

Mangler og reklamation

Der gives 1 års garanti fra oprindelig fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke fornyet garanti.

Reklamation over fejl eller mangler ved varen skal ske straks efter modtagelse. Reklamation fremsat herefter har ingen retsvirkning, medmindre fejlen eller manglen ikke kunne konstateres ved en forsvarlig undersøgelse af varen umiddelbart efter levering. I sidstnævnte tilfælde skal reklamation ske senest 7 dage efter, at fejlen eller manglen er eller burde være konstateret. I intet tilfælde kan fejl eller mangler dog påberåbes mere end 1 år efter leveringen (absolut reklamationsfrist). 

Slitage og forkert brug er ikke dækket af garantien (f.eks. batterier, skærehoveder og sakseskær).

Forsvarlig returnering

Alle produkter, som returneres til IdHAIR A/S, skal være forsvarligt indpakket.
Varer, som returneres uden porto, nægtes modtaget af IdHAIR A/S.

Ansvarsbegrænsning

IdHAIR A/S påtager sig intet erstatningsansvar for tab forårsaget ved forsinkelse, mangler eller anden misligholdelse, medmindre tabet er forårsaget ved grov uagtsomhed fra IdHAIR A/S’ side.

IdHAIR A/S påtager sig intet ansvar for indirekte tab, herunder tab af goodwill, tabt fortjeneste (fx avancetab), driftstab, løbende omkostninger og tab af kundekreds.

IdHAIR A/S’ erstatningsansvar i relation til en enkelt ordre er i alle tilfælde begrænset til værdien af den pågældende ordre opgjort som den samlede købspris ekskl. moms.

Tvister

En eventuel tvist mellem IdHAIR A/S og en erhvervsdrivende afgøres ved Sø- og Handelsretten i København.

Er du i tvivl?

Såfremt der opstår tvivl om ovenstående betingelser, anbefaler IdHAIR A/S, at du kontakter din konsulent eller salgskontoret på 8674 2822.