Nytårsaften er den perfekte anledning til at skrue op for glamouren og lade håret skinne lige så meget som fyrværkeriet på himlen. Uanset om du fejrer aftenen til en elegant middag, på en danseklub eller hjemme med venner, kan dit hår være prikken over i’et, der fuldender dit look.
Læs med her, hvor vi introducerer fire fantastiske nytårslooks, som hver kombinerer kreativitet, stil og et strejf af festlighed. Bliv inspireret, og find dit favoritlook til årets sidste aften.
LOOK 1: NYTÅRSHÅR MED FUNKLENDE HAIR TINSELS
Der er intet, der siger fest og fejring som glitrende hair tinsels – også kendt som "fairy hair." Perfekt til nytårsaften eller enhver anden festlig lejlighed for den sags skyld, hvor du vil skinne som et festligt guldregn-fyrværkeri på nattehimlen og tage al opmærksomheden med dit funklende hår.
Hair tinsels er tynde, glitrende tråde, der bindes ind i håret for at skabe en magisk glød. De kommer i et væld af farver – fra klassisk sølv og guld til dristige nuancer som blå, pink og regnbue.
Guide til at mestre det glitrende look med de glamourøse tinsels:
1.
Forbered håret
Start med at påføre hårpudder i hovedbunden – vi anbefaler Volume Builder fra Elements Xclusive. Dette skaber bedre greb og gør det lettere at arbejde med dine tinsels.
2.
Påsæt tinsels
Vælg en eller flere bling-tråde i din ønskede farve. Tag en tynd tot hår, og bind tinsel-tråden stramt om tottens start ved hovedbunden. Gentag processen med flere tinsels, indtil dit hår funkler som fyrværkeri.
3.
Tilføj varmebeskyttelse
Beskyt dit hår med en varmebeskyttende spray – vi brugte Me Heat Protect – og style derefter dit hår. Bløde krøller giver en elegant nytårseffekt, mens glat hår fremhæver det diskokugle-lignende glimmer.
4.
Fiksér looket
Afslut med en god hårlak for at sikre, at dine tinsels holder hele natten. Her er Me Hair Spray vores favorit.
Hvorfor vælge hair tinsels til nytåret?
Hair tinsels er mere end blot en trend – de er en sjov, nem og kemikaliefri måde at tilføje glimmer og dimension til dit hår. Og det bedste af det hele er, at de passer til alle aldre og kan tilpasses dit ønskede udtryk. Gå subtilt til værks med et par glitrende tråde i fronten, eller giv den fuld gas med et glitrende disco-look i hele håret. Nytåret kalder på glans, glamour og et ”bling-barometer” der ryger til tops – og med hair tinsels er du sikret et sådan et uforglemmeligt look.
LOOK 2: NYTÅRSHÅR – SLEEK’N SHINY PARTY PONYTAIL MED GLIMMER
Skal dit nytårslook være både stilrent og glitrende? Så er den elegante hestehale med glimmer et perfekt valg for dig. Den klassiske sleek ponytail får et festligt twist med et touch af glitter, der skinner i takt med nytårsraketterne. Denne kombination af minimalistisk elegance og iøjnefaldende detaljer er ideel, uanset om du skal til en glamourøs fest eller danse natten væk.
Guide til at mestre den glitrende nytårs-hestehale:
1.
Skab den perfekte sleek hestehale
Red håret glat, og saml det i en stram hestehale ved enten nakken eller højden af baghovedet – alt efter din personlige stil. For et super sleek finish kan du anvende Strong Gel fra Elements Xclusive til at lægge små fimrehår ned og sikre en fejlfri glat effekt. Afslut med at skjule elastikken ved at vikle en lille tot hår omkring den og fæstne med en hårnål.
2.
Tilføj glimmer
Bland løs glimmer med en lille mængde Strong Gel for at skabe en cremet, glitrende konsistens. Pensl forsigtigt blandingen langs håret omkring hestehalen i det mønster, du ønsker. Skal det være diskret med små stjerner ved roden, eller en full-glam glimmerhimmel? Teamwork kan være guld værd her – eller skulle vi sige GLIMRENDE – få en veninde til at hjælpe dig, eller brug et nakkespejl for præcision.
3.
Fiksér looket
Når glimmeret sidder, som det skal, afslut da med et sprøjt Me Hair Spray for at sikre, at både glimmer og frisure holder hele natten – uanset om du fejrer med et glas champagne eller på dansegulvet.
Hvorfor vælge en glitrende hestehale til nytåret?
Denne festlige hestehale kombinerer det bedste fra to verdener: den tidløse elegance fra en sleek frisure og nytårets funklende energi. Det er nemt at tilpasse looket, så det passer til din stil – vælg sølv og guld for klassisk glamour, eller gå all-in med farvet glimmer for et unikt og legende udtryk. Med dette look vil du skinne lige så meget som stjernerne på en frostklar nytårshimmel!
LOOK 3: SLEEK NYTÅRSHÅR MED GLIMMERSTEN
Skal dit nytårshår emme af elegance og luksuriøs glamour? Så er dette look med sleek hår og glitrende glimmersten det perfekte valg. Den glatte finish kombineret med funklende detaljer giver en sofistikeret og iøjnefaldende stil, der vil stjæle opmærksomheden – uanset om du vælger at style håret i en hestehale, knold eller fletning. For et ekstra touch af festlighed kan du lade glimmerstenene fortsætte ned i ansigtet og skabe et look, der minder om strålende stjernestøv eller glitrende fyrværkeri på nattehimlen.
Guide til at skabe sleek nytårshår med glimmersten:
1.
Forbered håret
Start med at beskytte dit hår ved at påføre Me Heat Protect. Sprayen danner en beskyttende overflade og forhindrer skader fra varme stylingværktøjer. Brug derefter Frame Styler til at glatte håret for en fejlfri og silkeblød finish.
2.
Skab en midterskilning
Brug Elements Xclusive Strong Gel til at lægge fimrehår ned langs midterskilningen. Gelen sikrer et glat og poleret resultat, der holder hele aftenen.
3.
Saml håret i en hestehale
Brug en vildsvinebørste til at samle håret i en stram hestehale bagpå. Denne børste er ideel, da den tilføjer ekstra shine og glans til håret. Fæstn hestehalen med en diskret elastik for et elegant look.
4.
Fiksér eventuelle fimrehår
Hvis der stadig er små hår, der stritter, kan du påføre lidt mere Elements Xclusive Strong Gel for at lægge dem ned. Klem derefter en lille mængde gel ud i en glasskål – denne gel bliver din "lim" til glimmerstenene.
5.
Påfør glimmersten
Brug en pincet til at fange de glimmersten, du ønsker at bruge. Dyp stenen let i gelen, og placér den præcist der, hvor du ønsker den i dit hår. Fortsæt med at påsætte sten langs hestehalen, skilningen eller i et mønster, der matcher din personlige stil.
LOOK 4: ZIG-ZAG-SKILNING MED GULDGLIMMER OG HÅRKLEMME
Når vi taler om årets sidste aften, er der aldrig noget, der hedder for meget glimmer. Nytåret kalder på glitter i overflod, og hvad er mere festligt end et look, der kombinerer kreativ styling, guldglimmer og en trendy hårklemme? Dette look er lige dele glamourøst og moderne og giver dig mulighed for at tage glitterspillet til nye højder.
Guide til at mestre looket med zig-zag skilning, guldglimmer og hårklemme:
1.
Skab zig-zag skilningen
Brug en spidskam til at lave en skarp zig-zag skilning fra panden og bagud. Skilningen er både legende og chic og fungerer som en perfekt base for det gyldne glimmer.
2.
Glat håret ned
Påfør en lille mængde Elements Xclusive Strong Gel langs skilningen for at lægge fimrehår ned og skabe en skinnende, fejlfri finish. Gelen sørger også for, at glimmeret får en god base at sidde fast på.
3.
Saml håret
Bind håret i en lav, elegant hestehale med en elastik, og sæt derefter hestehalen fast med en glitrende hårklemme. Vælg en klemme med bling for at tilføre ekstra glamour.
4.
Perfektionér spidserne
Spray Me Hair Spray på spidserne af hestehalen for at fiksere looket og give det et poleret touch – tænk Bella Hadid-inspireret elegance.
5.
Tilføj glimmer
Bland Elements Xclusive Strong Gel med løst guldglimmer i en lille skål, indtil du får en glitrende, cremet konsistens. Brug en fin pensel til forsigtigt at påføre den gyldne blanding langs zig-zag skilningen. Følg hårets retning for en fejlfri finish.
Hvorfor vælge dette look til nytårshåret?
Zig-zag skilningen med guldglimmer og hårklemme er perfekt til dig, der ønsker et look, der balancerer mellem moderne stil med festlig flair. Det er let at style og kan tilpasses både page, mellemlangt og langt hår. Guldglimmeret fanger lyset smukt, mens hårklemmen tilføjer en ekstra dimension af elegance og luksus. Med dette look vil du stråle og være helt klar til at danse dig ind i det nye år med stil!
Få fifs til frisurer samt perfekte pleje- og stylingtips til håret direkte i din mail et par gange om måneden – afmeldingen er enkel og slet ikke langhåret. Privatlivspolitikken? Find den her.