Statisk hår, elektrisk hår… En frisure, der nok ikke lige får dig i stødet – tværtom ligner du én der har fået det. Du oplever sikkert oftere flyvsk og elektrisk hår i de kolde måneder, og det er der en helt simpel årsag til. Læs med her og få årsagen til elektrisk hår og 4 tips til, hvordan du slipper af med den flyvske frisure.
Hvad er årsagen til elektrisk hår? Svaret er kort og godt (og oftest) tørt hår. Årsagen til, hvorfor du har tørt hår i perioder kan variere, men der er alligevel nogle forklaringer, som går igen.
Når du i de kolde måneder hyppigere oplever elektrisk hår, er det fordi, du opholder dig mere indendørs i de lune opvarmede stuer, hvor radiatoren måske har fået et ekstra klem i den varme retning. Den varme luft udtørrer dine hårstrå, og så har vi balladen med elektrisk hår.
Årsagen til tørt hår kan også findes i brug af forkert shampoo. En shampoo med for høj pH-værdi kan opbygge statisk elektricitet i dine lokker og kan medføre flyvsk hår, og det gør sig gældende for alle hårtyper. Så hav kemitimen i baghovedet næste gang, du er på udkig efter en shampoo til dit hår. Vi anbefaler vores Moisture plejeserie fra IdHAIR Elements Xclusive som har en pH-værdi lige omkring 5,5.
Kom dit elektriske hår til livs med få midler og på kort tid. Nedenfor får du 4 nemme tips til, hvordan du undgår statisk hår. Vi starter med vores favorittip, men derefter kommer tipsene i helt vilkårlig rækkefølge.
Kom dit elektriske hår til livs med en leave-in conditioner, som virker øjeblikkeligt. En leave-in conditioner fugter dit hår i det sekund, du påfører det i det elektriske hår – i hvert fald, hvis du bruger vores Moisture Leave-In Conditioning Cream fra IdHAIR Elements Xclusive. Det er det hydrolyserede ærteprotein i hårproduktet, der hjælper dig af med de statiske lokker.
Ud over at være vores favorit-fix mod elektrisk hår, sværger flere skønhedsbevidste kvinder i Facebookgrupper til netop dette tip.
Start allerede i badet med at modvirke det elektriske hår. Da elektrisk hår som oftest skyldes, at dit hår er tørt, bør du derfor kigge på den shampoo, du vasker dit hår med. Plej og fugt dit hår og gå efter en shampoo, der er rig på fugtgivende ingredienser. Fugtgivende ingredienser i en shampoo kan eksempelvis være hydrolyseret ærteprotein, som det er i Moisture Shampoo fra IdHAIR Elements Xclusive.
Afslut altid din hårvask med en god conditioner, der indeholder fugtgivende ingredienser, som eksempelvis Moisture Conditioner fra IdHAIR Elements Xclusive. Som resten af Moisture-serien fra IdHAIR Elements Xclusive indeholder conditioneren nemlig hydrolyseret ærteprotein, som sørger for fugt til det elektriske hår.
En hårkur 1-2 gange om ugen kan virkelig også gøre underværker i forhold til at modvirke elektrisk hår. Årsagen ligger helt i tråd med de 3 andre tips mod elektrisk hår, som vi har nævnt ovenfor: fugt, fugt, fugt. Find derfor en hårkur, der er rig på fugt, som eksempelvis Repair Treatment fra IdHAIR Elements Xclusive.
Med disse 4 tips til at modvirke statisk hår, håber vi, at du er helt i stødet og tændt på at komme den flyvske frisure til livs. God fornøjelse!
Have a nice hair day!
Du vil måske også læse om...