Du klør dig i hovedbunden for hundrede og tyvende gang i dag, og du er ikke heeeelt sikker på, om det er tør hovedbund eller skæl, der er årsagen til den irriterende, kløende fornemmelse. Læs med her og find ud af, hvad forskellen er på tør hovedbund og skæl, og hvordan du kan slippe af med de to hovedbundsproblemer.
Flager, der drysser fra hovedbunden, er ikke nødvendigvis skæl. Uanset årsag er tør hovedbund og skæl dog super irriterende, og det er sikkert et problem, du helst vil være foruden. Det forstår vi naturligvis godt, og derfor har vi også en løsning på hovedbundsproblemet.
Find ud af om du har tør hovedbund eller skæl ved at kigge på din hovedbunds udseende. Hvis din hovedbund ser stram og blank ud mellem de hvide, små drys, er der en stor sandsynlighed for, at du har en tør hovedbund. Ser din hovedbund derimod lidt glinsende ud, er det højst sandsynligt skæl, der er årsagen til din kløe i hovedbunden. Vær dog opmærksom på, at der er forskel på, om du har tørt skæl eller fedtet skæl og dermed er der også forskel på behandlingen.
En anden forskel mellem tør hovedbund og skæl er, hvor du finder udspringet af problemet. Tør hovedbund opstår på overfladen af din hovedbund, hvor årsagen til skæl derimod skal findes nede i hårsækken – altså under hovedbundens overflade.
Når du har tør hovedbund, drysser de hvide flager lettere ned fra dit hoved. Hvis du har skæl, vil du opleve, at de hvide flager hænger lidt bedre fast i dine hårstrå. Selvom det er et faktum, er det måske en forskel, der er lidt svær selv at vurdere ud fra – for hvornår drysser flagerne hurtigt fra hovedbunden?
Når først efterårs- og vinterkulden har fået dig til at dreje på radiatortermostaten, går du hurtigt en tør, opvarmet luft i møde inde i stuen, på kontoret osv. Læs mere om andre hårproblematikker, som efteråret og vinteren kan skabe.
Og du kender det sikkert alt for godt selv, det der med at læberne og hænderne begynder at blive tørre. Og her er hovedbunden ikke så meget anderledes – det er hud, der kan blive tørt. Har du derfor en tendens til tør hovedbund om efteråret og vinteren, kan du næsten vide dig sikker på, at når først du hiver læbepomaden og håndcremen frem fra tasken, varer det ikke længe, før du også skal have fokus på din hovedbund (igen).
I forlængelse af årsag 1, er der større risiko for tør hovedbund i de kolde måneder. På kolde efterårs- og vinterdage bruger du sikkert én eller anden form for hovedbeklædning for at lune om dine ører. Når den varme hue er trukket godt ned over dit hoved, kan den forhindre din hovedbund i at få nok ilt. Overvej derfor, om årsagen til dit problem med tør hovedbund skyldes overdrevet brug af hue.
Kan du nikke genkendende til det, kan du bruge ørevarmer, pandebånd eller lignende, som ikke lukker af for hovedbunden. En lækker medfølgende bonus ved netop ørevarmer og pandebånd er, at du kan style dit hår som en høj hestehale eller knold. Smart, ik’?
Sørg for, at du bruger en shampoo, der passer til din hovedbundstype og dermed plejer din hovedbund på den helt rigtige måde. Din hovedbund er – ligesom resten af din hud på kroppen – afhængig af en tilpas mængde fugt og pleje for ikke at udtørre.
Hvis du har skæl i hovedbunden, skyldes det en ubalance i cellefornyelsen i din hovedbund. En sund hovedbund i balance bruger 3-4 uger på at forny cellerne. Hvis fornyelsesprocessen af celler er mærkbart ændret, kan det resultere i skæl. Det er den naturligt forekommende svamp i hovedbunden, som vi faktisk alle bærer rundt på, der laver ballade. Balladen i hovedbunden opstår, når svampen er i høj vækst. Resultatet er, at din hovedbunds hudceller ikke afstødes celle for celle men der i mod i små flager… Altså det du kender som skæl.
Ubalancen i din hovedbunds cellefornyelse kan skyldes hormonelle forandringer og stress, og det vises i form af skæl. Og så kan vinterperioden, som ved tør hovedbund, forværre din ubalance i hovedbunden.
Brug hårplejeprodukter, der indeholder følgende aktive ingredienser, hvis din hovedbund klør pga. skæl: Climbazole, zinc pyrithione, piroctone olamine, salicylsyre, svovl, melaleuca oil.
Find en mild, plejende og fugtgivende shampoo til din tørre hovedbund. I shampooen IdHAIR Solutions No. 2 finder du mange af de ovenforstående aktive ingredienser, som faktisk både kan hjælpe dig, hvis du har tør hovedbund eller lider af tørt skæl. Få dog altid din IdHAIR-frisør til at vurdere, om du har det ene eller det andet hovedbundsproblem. På den måde får du den rigtige behandling og bliver forhåbentlig med din frisørs vejledning og vores fuld-tilfredshed-eller-pengene-tilbage-garanti fri for tør hovedbund eller skæl inden for 6-8 uger.
Have a nice hair day!
Du vil måske også læse om...