Tørshampoo er måske et af de vigtigste stylingprodukter, når du har langt hår. Hårproduktet kan nemlig både være tidsbesparende og styling-preppende. Læs med her og få 3 tips til, hvad du kan bruge det multifunktionelle hårprodukt til.
Du kender sikkert de morgener, hvor du søvndrukken og gentagne gange trykker på snooze-knappen for lige at ligge liiiiidt længere i sengen. De morgener, hvor hårvasken må udskydes, behøver du slet ikke døje og nøjes med fedtet hår. Med få tryk kan du nemlig spraye dig til en hurtig hårvask og dermed spare tid på hårvasken. Som var det tryllestøv, sørger den matterende tørshampoo for at absorbere det naturlige fedt, som din hovedbund danner, og du er dermed fri for det glinsende garn.
Du kan også bruge tørshampoo til at forebygge fedtet hår. Spray den i håret allerede inden, lokkerne når at blive fedtet. På den måde ligger hårproduktet klar til at suge fedtet, så snart det frigives fra hovedbunden.
Har du pandehår, oplever du måske, at de forreste lokker fedter hurtigt, og her kan tørshampoo også vise sig at være din nye bedste ven.
Brug også tørshampoo, hvis du fra naturens side er udstyret med fladt hår og dermed mangler lidt fylde til frisuren. Tørshampoo kan løfte lidt op i dine lokker og få dit hår til at se mere voluminøst ud. Tag en sektion hår, spray indtørshampooen ind ved rødderne på underside af hver sektion. Se med længere nede, hvor vi viser dig, hvordan du bruger tørshampooen korrekt.
Prøv at spraye lidt tørshampoo i længderne, inden du styler dit hår i en opsætning. Tørshampooer kan nemlig bidrage med hold og struktur til lokkerne, så de ikke er så glatte.
1. Spray på afstand af hovedbunden
Hold flasken i en afstand af 20-30 cm, inden du sprayer flaskens matterende tryllestøv ud over din hovedbund. På den måde sprayer du en større sky, der fordeler sig på håret og giver et bedre resultat, og du undgår, at produktet ikke lægger sig i store støvede plamager i din hovedbund.
2. Massér tørshampooen ind ved hårrødderne
Sørg for at massere tørshampoo ind i hårrødderne, som var det en almindelig shampoo, som du kender den fra bruseren. Tørshampooen lægger sig nemlig udenpå håret, hvis du ikke masserer det ind – og så virker hårproduktet ikke optimalt.
3. Hold igen med doseringen
Ofte skal der ikke store mængder tørshampoo til at redde en fedtet hovedbund, og det er vigtigt at du starter med lidt ad gangen, og lader det absorbere fedtet, inden du sprayer mere i.
Hos IdHAIR har vi to forskellige tørshampooer, som hver har sine fordele. Ens for begge af vores tørshampooer er dog, at de er lavet på blandt andet risprotein, som gør det muligt for din hovedbund at ånde hele dagen. Begge tørshampooer efterlader også dit hår rent og velduftende.
Brug tørshampooen fra IdHAIR Mé, hvis du ønsker en tørshampoo med stylingeffekt – en tørshampoo, der giver struktur og et mat udtryk. IdHAIR Mé kan bruges af dig med lyst såvel som mørkt hår. Når bare du husker at bruge hårproduktet korrekt, efterlader tørshampooen nemlig ikke håret med et hvidt lag.
Vælg tørshampooen fra IdHAIR Elements Xclusive, hvis du blot ønsker tørshampooeffekten. IdHAIR Elements Xclusive Dry Shampoo er desuden vegansk, glutenfri, fri for parabener og allergene parfumer.
Have a nice hair day!
Du vil måske også læse om...