Ombre hår | Alt hvad du skal vide om den smukke hårmode

 

Vi er vilde med ombre! Men hvad er det nu liiige det er for en trend? Hårmoden vrimler med flere eksotisk klingende navne på forskellige hårfarveteknikker, og det kan godt være lidt af en jungle at finde rundt i de forskellige udtryk: Babylights,
highlights, balayage og ombre. Læs med her og find ud af, hvad der gemmer sig bag ombre hår.

Kvinde med klassisk ombre hår
Kvinde med ombre hår i pangfarver

”Skyggen” er kommet frem i lyset

Ombre er fransk og betyder “skygge”. Det er simpelthen en farveteknik, hvor håret har én farve i bund og mellemlængder, og så fader skarpt over til en anden farve i længderne.

En ombre kan også laves med tidens hotte pangfarver

Ved en klassisk ombre er farven i bunden din naturlige farve eller én, der minder om den, og så lysnes og evt. tones håret i længderne. På den måde lægger frisøren ingen farve eller lysning ned mod hårbunden. Hvis du er lysere i bunden, kan du vælge at beholde dine lyse spidser og farve din bund mørkere for at opnå ombre-effekten.

Fantasien skal dog ikke nødvendigvis begrænses til de naturlige farver. En ombre kan også laves med tidens hotte pangfarver som pink, lilla – eller hvorfor en vovet ikke blå?

Hvem kan få en ombre?

Hårfarveteknikken passer til de fleste hårlængder – selv i mellemlangt hår kan en ombre se super smuk ud. Teknikken giver en dramatisk effekt, så du vil helt sikkert opleve en stor forandring og et spændende resultat.

Hvad er fordelene ved ombre?

Undgå traditionel udgroning og spar penge! En ombre, der laves med din naturlige farve i bunden tvinger dig ikke ned til frisøren med fire ugers mellemrum for at vedligeholde farven, som en hårfarve, hvor håret lysnes helt ned til hårrødderne gør. Faktisk ændres en ombre på en smuk måde med tiden, efterhånden som dit hår vokser ud, så udtrykket i håret fornyes af sig selv. Det er da smart!

Kvinde med ombre hår
Kvinde med soft ombre hår / sombre hår

Hvad er så en sombre?

En sombre er en diskret version af ombre, hvor kontrasten mellem de to farver ikke er så skarp. En sombre laves ofte med flere farver og mindre afblegning og er perfekt til dig, der ikke tør vove dig ud i en fuld ombre.

 

Hvad bør du overveje, før du får en ombre?

Du kan godt lave ombre/sombre selv! Men du skal vide, at farveteknikkerne kræver viden om, hvor de lyse felter skal placeres. Desuden skal du have kendskab til, hvordan lysningsprodukter virker på netop dit hår og hvilke nuancer, der klæder netop dig.

Vi anbefaler derfor klart, at du går til din frisør og får din ombre lavet professionelt. Ta’ et billede med af din ”drømme-ombre”, så frisøren kan se, hvilke tanker du har gjort dig. En ombre kan laves på forskellige måder, og det er derfor en god ide at I forventningsafstemmer sammen, så du får præcis den ombre, du drømmer om.


Hvordan plejer du din ombre?

Naturligt_mørkt_hår.jpg

Dig med naturligt mørkt hår

Er du mørkhåret fra naturens side kræver det en lysning for at få ombre-hår. Og uanset hvordan vi vender og drejer det, så kan det være en hård omgang for manken. Derfor skal du efterfølgende være opmærksom på at give dit hår masser af pleje. En plejende shampoo og conditioner er derfor et must, og supplér gerne med en ugentlig hårkur.

Brug den fugtgivende Elements Xclusive Moisture-serie, der udover shampoo og conditioner, indeholder en Leave-in Conditioning Cream, som bruges i fugtigt hår, og sørger for at dit hår føles silkeblødt og glansfuldt. 

Undgå de gullige toner, der kan forekomme efter en lysning af lokkerne ved at bruge Elements Xclusive Silver-serie. Hårplejeserien består af en pigmenteret shampoo og conditioner, der neutraliserer de uønskede varme toner og er specielt fremstillet til at holde dit blonde hår smukt.

Naturlig lyst hår.jpg

Dig med lyst naturligt hår

Er du lyshåret fra naturens side, har du sikkert kunnet undgå en lysning og nøjes med en farvning i forbindelse med din ombre. Brug Elements Xclusive Colour-serien, som består af farvebeskyttende produkter, der holder dit farvede hår skinnende og bevarer farven.

Beskyt håret mod varmen

Du vil sikkert gerne style dit lækre ombre hår, eksempelvis i form af flotte krøller med et krøllejern eller ved brug af glattejern for ultra-glat hår. Derfor har vi udviklet et varmebeskyttende hårprodukt, der beskytter dit farvede hår mod mulige skader som varme stylingredskaber kan give på dit hår. Brug Heat Shield fra Elements Xclusive, som passer på håret og indeholder UV-filter, der er med til at bevare farven i solen.

Vi håber, at du fik inspiration og blev klogere på det skønne ombre hår!

Have a nice hair day!

Måske du også vil læse om...