Glattejern | Find den rigtige temperatur


Hvilken temperatur skal du sætte dit glattejern på? Glattet hår, krøllet hår – glattejern kan style dine lange lokker på flere forskellige måder og give dig den skønneste følelse af en god hårdag. Men varmen fra dit glattejern kan virkelig skade dit hår, hvis ikke du indstiller temperaturen efter din hårtype. 


Læs med her, hvor vi guider dig til den rette temperatur med glattejern for netop dit hår.

Glattejern bruges af kvinde med langt hår
Glattejern bruges af kvinde med langt hår til at lave krøller med

Du står med glattejernet i hånden og er klar til at style dine lange lokker. Men hvilken temperatur skal du indstille jernet på? Mange glattejern giver dig muligheden for selv at indstille temperaturen.

Men bare fordi du kan sætte temperaturen helt op til 230oC på nogle glattejern, er det ikke ens betydende med, at du skal gøre det. Din hårtype er nemlig altafgørende for, hvilken temperatur, du bør indstille glattejernet på.

Indstil glattejernet efter din hårtype

 
Du er måske blandt de mange skandinaviske kvinder, der bærer rundt på et fint til normalt hår, men selv inden for det spænd, kan der være stor forskel på, hvor meget varme dine lange lokker kan holde til. Er du i tvivl om, hvilken hårtype du har, kan du spørge din frisør til råds.   

Temperatur stiger på glattejern

Fint/skadet hår: 120oC - 150oC

Når dit hår er så skrøbeligt som silke, hvad enten det er fra naturens side eller efter alt for mange permanente hårbehandlinger som afblegning eller permanente krøller, tåler dit hår ikke særlig høj varme, når temperaturen på glattejernet skal indstilles.


Fint/stærkt hår: 150oC - 180oC

Dit hår kan tåle noget mere varme, hvis du har et stærkt, fint hår. Du skal dog stadig være påpasselig med varmen fra glattejernet.


Normalt/skadet hår: 180oC

Sæt temperatuen på dit glattejern til 180oC, hvis du har lokker, der er normale, men skadet af eksempelvis kemiske behandlinger som hårfarve.


Normalt/stærkt hår: 190oC - 210oC

Jo stærkere og tykkere dit hår er, desto mere varme fra glattejernet kan lokkerne holde til.

Tykt hår: op til 210oC

Du kan klatre længere oppe af varmestigen, hvis du har tykt hår. Her kan du style dine lokker med glattejernet på 210oC. Dog anbefaler vi, at du starter med en lavere temperatur end 210oC og arbejder dig opad i varmegraderne, hvis stylingen med glattejernet ikke giver synlige resultater.

Hvis du bruger glattejernet på fugtigt hår, kan du risikere at lave varmeskader på dine lokker

3 tips: Sådan minimerer du risikoen for varmeskader

 

Selvom du muligvis har fået fingrene i et super lækkert glattejern, og du nu ved, hvilken temperatur, du skal sætte dit glattejern på i forhold til din hårtype, bør du ikke glatte løs uden, at du har de her 3 tips om minimeringen af varmeskader skrevet bag øret. 

1. Husk varmebeskyttelse

Brug altid varmebeskyttelse, inden du styler dine lange lokker med dit glattejern. Hvis du bruger hårproduktet i tørt hår, skal du huske at lade produktet trænge ind i dine lokker, inden du begiver dig ud i stylingen med glattejernet.

For hvis du bruger glattejernet på fugtigt hår, kan du risikere at lave varmeskader på dine lokker – og det er jo netop det, du vil undgå, når du sprøjter varmebeskyttelse i. Prøv eksempelvis IdHAIR Mé Heat Defender, som med få sprøjt beskytter dit hår mod varmen fra dit glattejern, føntørre og andre varmeredskaber. 

2. Brug glattejern med jævn varme

Sørg for at anskaffe dig et glattejern, der varmer jævnt, så du ikke behøver at køre jernet igennem håret flere gange. Jo mere du udsætter dine lokker for varme, desto større er risikoen for, at du laver skader på dit hår.

3. Rengør dit glattejern

Grib fat i en fugtig klud og gnub! Et snavset glattejern kan hive fast i dine hårstrå og dermed skade dine lokker.

Det er uundgåeligt, at der ikke kommer rester af hårprodukter på dit glattejern. Derfor bør du af og til tjekke efter, om det er tid til at rengøre det. Husk for gud skyld at rengøre dit glattejern, når det er lunt/lettere afkølet og med stikket trukket ud af stikkontakten – vand og el er ikke den bedste kombi!

Vi håber, at stylingen med dit glattejern går glat efter at have læst denne lille guide.

Have a nice hair day!

IdHAIR anmeldelser

Trustscore 4,8 ud af 5

Beregnet på baggrund af 119 anbefalinger på Facebook