Shit! Du har snøvlet tiden væk og har nu kun 5 minutter til, at du skal være ude af døren til festen… Og du har ikke liiige nået at sætte dit hår endnu! Bare rolig, vi viser dig 5 fine festfrisurer, som du nemt kan lave i langt hår på blot 5 minutter.
Det behøver ikke at tage flere timer at style sig til lækkert festhår. Dine lange lokker kan sagtens forvandles til en flot festfrisure med krøller, snoninger, fletninger på få minutter. Har du til gengæld mere tid til overs, kan du lade dig inspirere af flere festlige frisure i blogindlægget med 10 forskellige muligheder for festhår.
Frisurerne er nemme at lave på sig selv. Og for at vise dig, hvor simple de faktisk er, har vi fået vores to helt almindelige, hårpassionerede piger fra marketing til at vise dig, hvordan du laver de 5 festfrisurer.
Fletninger er altid festlige og for at toppe festlighederne kunne du jo tilføje hår-accessoires. Det har vi valgt at gøre i denne festfrisure. Find følgende frem til frisuren: Et par hårnåle, et hårspænde og et lille dup hårvoks. Kig med i videoen nedenfor og flet dig til fint festhår.
Hvis du vil have mere inspiration til fletninger (som tager noget længere tid end 5 minutter), kan du læse vores blogindlæg om fletninger her.
Hvis ikke du er til fletninger men stadig gerne vil lave en dekorativ og nem detalje af dit hår, kan snoninger måske være noget for dig. Du skal bruge følgende til frisuren: 5-10 hårnåle, et hårspænde, en god teksturspray, så dit hår ikke er så glat – vi brugte tekstursprayen fra IdHAIR Essentials – og en hårlak for et længerevarende hold. Se med i videoen og sno dig til fint festhår.
En hestehale er ikke bare en hestehale – der findes mange fine variationer af den. Og én af dem er ret festlig. Du skal have fat i følgende til frisuren: Styling tape for shiny detalje – du kan også bruge et silkebånd, en lædersnor, et tørklæde, eller hvad du lige har, der kan vikles rundt om hestehalen. Herudover skal du bruge en tynd, flad elastik og en hårvoks til at lægge fimrehårene ned og give et sleek look på toppen af hovedet – vi brugte Mé Soft Hold Wax. Kig med i videoen nedenfor og lad dig inspirere til hurtigt festhår.
Skub noget volumen ind i en knold ved at toupere dit hår i passeer. Vi har valgt at sætte knolden i siden, men du kan også sagtens placere knolden i nakken. Du skal bruge følgende til festfrisuren: Touperingsbørste, hårnåle, en tynd elastik, hårpudder – vi bruge IdHAIR Mé Massive Powder – og en teksturspray. Som en festlig lille detalje afsluttede vi festhåret med en glitter-spray.
Krøller kan altså bare noget! Så hvis din kreativitet ikke rækker så langt, kan du altid gribe fat i et glattejern eller krøllejern og krølle lokkerne. Du skal finde følgende til den hurtige festfrisure: Glattejern, varmebeskyttelse – vi brugte IdHAIR Elements Xclusive Curl Creator, som både giver varmebeskyttelse og hold til dine krøller og et par hårnåle. Du kan eventuelt have en hårlak med i tasken og spraye hen over lokkerne, inden du træder indenfor til festen. Kig med i videoen nedenfor og rigtig go’ fest til dig!
Have a nice hair day!
Du vil måske også læse om...